Stemmerne i Struer-Lemvigkredsen er talt op og fordeler sig således

Struer Nyheder Thomas Danielsen
Thomas Danielsen blev den store stemmesluger i Struer-Lemvigkredsen med sine 3.737 personlige stemmer.

Venstre i Struerkredsen fik 31,8 % af stemmerne.
Topscorerne på de personlige stemmer er Thomas Danielsen med 3.737 stemmer. Nummer to er Inger Støjberg med 2.055 stemmer.

Socialdemokratiet er med 26,8 % af de afgivne stemmer kredsens næststørste parti. Her er topscorerne Annette Lind med 1.788 stemmer efterfulgt af Palle Lykke Ravn med 1.059.
Annette Lind er dermed valgt til Folketinget.

På trods af den store tilbagegang er Dansk Folkeparti stadig kredsens tredjestørste parti med 8,5 % af stemmerne. Med 300 personlige stemmer er Dennis Flydtkjær partiets topscorer. Byrådsmedlem i Struer, Jette Lund, fik 179 stemmer.

Det Konservative Folkeparti hentede 8,3 % af stemmerne og ikke uventet var det Søren Pape, der løb med langt de fleste stemmer, nemlig 1.097.
Orla Østerby trak 727 personlige stemmer. Det betyder, at han sandsynligvis kommer i Folketinget.

SF fik i Struer-Lemvigkredsen 6 % af stemmerne. Listens nummer 1, Signe Munk, trak 407 personlige stemmer, mens Hanne D. Jacobsen fik 136.

De radikale fik ialt 1.198 stemmer, hvilket svarer til 4,6 % af de afgivne stemmer. Josefine Schlosser fik i Struer-Lemvigkredsen 347 personlige stemmer, mens Andreas Steenberg sikrede sig 235. Sammen med storkredsens øvrige stemmer sikrer Andreas Steenberg et kredsmandat.

Kristensdemokraterne fik et godt valg i Struer-Lemvigkredsen med 4,5 % af stemmerne. Den store stemmesluger var den populære Kristian Andersen med 663 personlige stemmer.

Enhedslisten fik 2,8 % af kredsens stemmer. Her var det Ditte Stage Kroman, der topper med sine 138 stemmer.

Nye Borgerlige, der i de næste 4 år er repræsenteret i Folketinget fik 1,6 % af de afgivne stemmer i Struer-Lemvigkredsen. Tina Hedegaard Pedersen fik 54 personlige stemmer.

Sidst af de partier, der kom i Folketinget er Alternativet, der fik 1,2 af stemmerne. Her var det Stine Isaksen, der med sine 53 personlige stemmer, der topper.

Er din interesse ikke stillet af denne oversigt, så få hele oversigten hos KMD,
https://kmdvalg.dk/FV/2019/F901.htm
På DR kan du se, hvem, der kom ind i Vestjyllands Storkreds:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/resultater/folketingsvalg/storkreds/9/vestjyllands-storkreds