Home Nyheder Signe Laas Kjærgaard fra Struer fik sig en oplevelse for livet i Brasilien

Signe Laas Kjærgaard fra Struer fik sig en oplevelse for livet i Brasilien

0
Signe Laas Kjærgaard fra Struer fik sig en oplevelse for livet i Brasilien
Signe Laas Kjærgaard males omhyggeligt af brasiliansk pige

Brasilien kan nok synes at være langt væk for en 16-årig. Men ikke for Signe, for det var lige det, hun havde søgt efter, da hun var færdig med 9. klasse og ikke kunne se sig selv på en dansk efterskole eller i gymnasiet.

”Det var ikke fordi jeg ikke kunne, jeg har bare altid drømt om at prøve noget helt andet, og jeg blev inspireret af min veninde Laura, som havde prøvet det. Jeg tjekkede blogs og på YouTube for at se lidt om, hvad andre havde oplevet, og det gav mig rigtig blod på tanden. Jeg søgte allerede Rotary, da jeg var 14 år – men man kan først komme afsted, når man er mellem 16-18 år, så jeg var i god tid”.

Rotarys udvekslingsprogram

Rotarys udvekslingsprogram har eksisteret lige siden slutningen af 2. verdenskrig, og Struer Rotary Klub har gennem rigtig mange år haft stor succes med både at sende unge mennesker afsted og tage imod unge fra andre lande. 

Rotary hjælper med det hele
Det er en fantastisk mulighed, at få – man er af sted i 1 år, bor lokalt hos forskellige familier og går i skole. Rotary hjælper med det hele. De hjælper med at arrangerer rejsen, finde de familier, man skal være hos og i det hele taget bistår med alt det praktiske. Man vælger 5 steder ud i prioriteret rækkefølge.

”Jeg ville gerne prøve noget helt anderledes, så jeg valgte Brasilien”, fortæller Signe. ”Det fedeste sted nogen sinde, synes jeg. Man kan godt være lidt dristig i sine ønsker, for man har Rotary med som sikkerhedsnet. Der er hele tiden nogen at kontakte, hvis man har brug for hjælp eller bare en at snakke med. Hvis man er heldig og komme af sted, mødes man med andre udvekslingsstudenter til briefing møder inden, så man kommer til at kende hinanden på kryds og tværs.”

Det er ikke gratis men billigere end de fleste efterskoleophold og så får man lommepenge af Rotary til lidt ekstra oplevelser.
”Du kommer med i Rotary klubben det sted du tager hen, og du skriver eller ringer via Skype hjem til Danmark og fortæller lidt om, hvordan det går. Jeg har lavet en blog – det er bare nemt, og så følger min klub derhjemme med i, hvad jeg oplever,” fortæller Signe.

Signe krammer et dovendyr

Vilde oplevelser
“Jeg havde 3 forskellige værtsfamilier og det er vist meget normalt, så man når heller ikke at blive rigtig træt af hinanden, før der sker noget nyt,” siger Signe.
“Det er helt utroligt, hvad jeg har oplevet – svømmet med pink delfiner i Amazonas junglen, været med til en 15-års fødselsdag – det er lidt lige som sweet sixteen i USA – en kæmpefest med limousiner, optog, fyrværkeri og alt som man ser det på film. Jeg har også været på Nordøst turen – besøgt 12 byer i Brasilien sammen med 50 andre udvekslingsstudenter. Boet på lækre hoteller, været til karneval i Rio, krammet dovendyr, ja det har været den ene fantastiske oplevelse efter den anden.”

Udvid horisonten og få et globalt perspektiv med Rotary

Er du mellem 16-18 år og drømmer om at svømme med pink delfiner i Brasilien eller få venner på den anden side af kloden, er Rotarys udvekslingsprogram måske noget for dig. 

Hvad kræver det af dig?
“Som person skal du være åben overfor nye ting – man skal sige ja tak, også selvom man måske tænker, åh det gider jeg ikke. Det er den måde, man får fantastiske oplevelser. Man taler med sine værtsfamilier, inden man kommer frem og går i skole undervejs,” siger Signe. “Det er selvfølgeligt lidt hårdt til at begynde med, men lidt efter lidt bliver det nemmere. Jeg taler flydende portugisisk i dag, så jeg har fået lidt ekstra med hjem udover et nyt perspektiv og mange fantastiske venner fra hele verden, der kan blive en del af min fremtid”. 

Vil du være udvekslingsstudent?

Rotary mangler ansøgere til at blive udvekslingsstudent i 2020/21. 

Gå på www.rotary.dk og se under ’Et år i udlandet’ og læs om programmet – det er også her du sender din ansøgning – det er super nemt – du starter med at sende din e-mail, og så er du i gang.

Præsident for Rotary Struer 2019/2020 er Annette Vognbjerg, Struer, og ansvarlig for udvekslingsprogrammet er Niels Villadsen, der kan kontaktes på mobil  40 35 84 22 for yderligere information.

Om Signes tur
Vil du vide mere om Signes tur – check hendes blog her 

https://www.facebook.com/Mit-%C3%A5r-i-Brasilien-1819-Signe-Laas-Kj%C3%A6rgaard-172088793431375/



 


LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here