Og på fredag er der Kandis

Struer Nyheder Peder Pedersen Struer Energi Park
Peder Pedersen har fyldt Struer Energi Park til et endnu mere aktivt sted. (Foto: PressefotoDanmark.dk/Lasse Quintus)

Struer Energi Park har forandret sig de sidste par år. 1. juni 2019 tiltrådte Peder Pedersen som centerchef, og det betød, at centret nu også er blevet et eventcenter.

Peder Pedersen, 43 år gammel, er gift med Tina, som han har Rasmus på 7 år med. Derudover har de tilsammen 3 børn fra tidligere ægteskaber.

Peder kom til Struer i 1991 for at starte i lære som slagter i Kvickly, som det hed dengang. Da han var færdig  med sin uddannelse, blev han ansat i Superbest, det det hed dengang. Så hed det slagtermester i Lemvig i nogle år, hvorefter han kom tilbage til det, der nu hedder Meny.

Så skiftede han komplet erhverv.

Kunne godt tænke mg at arbejde med foreninger og events.

”Mine forældre var halinspektører i Hvide Sande. Så den har på en måde altid været der: Det der med at arbejde med haller, events og foreninger,” fortæller Peder Pedersen, der også har mellemnavnet Randrup. ”At være med til at sætte noget i gang og at bygge noget op, er noget jeg altid godt har kunnet lide.”

Peder Pedersen har siden sin tiltrædelse nærmest givet Struer Energi Park en ny dimension. Han har gjort det til et sted, der også tilbyder andet end sport.

”Det er meget vigtigt, at foreningerne har det godt her i Struer Energi Park,” understreger Peder. ”Når sporten holder fri, hvor der ikke er noget i centret. Og det er så der, hvor vi laver vores events.”
”Fredag aften, er der ofte ikke nogen aktiviteter, så det er der vi ofte holder vores arrangementer, som nu på fredag, hvor Kandis er her.”

Peder Pedersen gør meget ud af at understrege, at det er foreningernes center, og at arrangementerne planlægges efter deres brug af hallerne

Events kan være dyre

”Jeg går med livrem og seler i forhold til arrangementernes økonomi,” siger Peder Pedersen. ”Jeg får lavet nogle specielle aftaler med eventsbureauerne, så vi har en form for sikkerhed. Vi har ikke lavet noget endnu, som har kostet os penge. Og det må det heller ikke.”

Peder siger, at det handler om følelsen i maven, når der skal stables en event på benene. Det gælder også      det comedy show med bl.a. Mick Øgendahl i marts måned, der allerede her en måned før har solgt tilstrækkeligt med billetter til at gå rundt.

”Og jeg vil meget gerne sig tusind tak for den store opbakning Struer og opland har givet os. De bakker os fantastisk op til vores arrangementer,” siger en taknemmelig centerchef, der f.eks. peger på den internationale fællesspisning, der sidste gang tiltrak 391 mennesker.

”Fællesspisningerne er for mig fællesskab. Fællesskab og foreninger er noget, jeg prioriterer meget, meget højt,” udtrykker Peder igen med streg under. ”Foreningerne har førsteret, så må vores events komme ved siden af.”

Mange events, stor forskellighed

Når man kigger arrangementskalenderen for Struer Energi Park igennem, så må man forbløffes over antallet af arrangementer og forskelligheden. Der er alt fra loppemarkeder over koncerter, bierfest og fodboldfest.

Struer Nyheder Peder Pedersen Struer Energi Park
Når man snakker med Peder Pedersen, kan man fornemme den energi, der stråler ud af ham. (Foto: PressefotoDanmark.dk/Lasse Quintus)

”Det er jo det her med, at jeg vil være med til at sætte noget i gang,” siger Peder Pedersen. Og mens vi sidder og snakker, kan man rigtig fornemme den energi, der er i manden. ”Og når arrangementerne så lykkes for os, er det bare superfedt.”

At være centerchef for Struer Energi Park er en livsstil, siger Peder.
”Lige nu står min kone og min søn derned og spiller bordtennis. Jeg skal være på arbejde til en 9 – 10 stykker i aften, men de kommer så lige forbi,” fortæller Peder. ”Det er vigtigt for mig, at det også fungerer med familien.”

Et andet sted, det skal fungere er i forhold til Energi Parkens bestyrelse:
”Jeg har et fantastisk samarbejde med bestyrelsen, ikke mindst vores formand Jesper Gregersen. Jeg kan sparre med ham når som helst, og indtil videre har han og bestyrelsen bakket op omkring vores tiltag.”

De frivillige er en stor værdi

”Vi kunne jo ikke have gjort alt, hvad vi har gjort, uden de frivillige,” udtrykker Peder Pedersen med stor taknemmelighed. ”Min højre hånd, serviceleder Morten Bach Andersen, har stor betydning for mig. Vi klinger godt sammen og deler alt med hinanden.”

Centret har en fast stab af 8 ansatte og trækker der ud over på en gruppe unge mennesker, der hjælper til, når det er nødvendigt.

”Men det, vi er ved at skabe her i Struer Energi Park kunne under ingen omstændigheder lade sig gøre uden vores frivillige.” Uden dem var vi ingenting, understreger Peder Pedersen.

”Det første jeg gjorde, var at starte en frivilliggruppe op,” siger en tilfreds centerchef. ”Vi har nu en frivilliggruppe på over 70,” fortæller Peder. ”F. eks. her til Kandis skriver jeg ud til de frivillige om, hvem der vil hjælpe til. Og så melder folk sig.” Til Kandis på fredag kommer der 35 og hjælper til.  

Men sporten har sin store plads i hallerne.

Fra mandag til fredag er hallerne fuldt belagt fra ca. 15.30 til kl. 22 med sportsaktiviteter. Det er håndbold, gymnastik, taekwondo, karate, squash, badminton, hockey, svømning og indendørs fodbold.
Og dertil kommer så bl.a. de store håndboldstævner.

Men centret og også blevet andet end sport:
”På søndag har vi et stort håndboldstævne, men også Struers største fastelavnsfest,” fortæller Peder Pedersen. ”I hal 1 og 2 er der håndbold, og i hal 3 har vi fastelavnsfest”

Struer Energi Park er blevet et aktivt sted: ”Det fortjener Struer,” siger Peder Pedersen.