Home Nyheder Oddesundtårnet indviet

Oddesundtårnet indviet

0
Oddesundtårnet indviet
Foto: Erik Wishof

Mens blæsten gik frisk over Limfjordens vande var ca. 100 mennesker mødt op for at indvi Oddesundtårnet, der dermed er åben for publikum. 

“Oddesundtårnet skal være et vartegn for Oddesund og appellere til besøgende med mange forskellige interesser,” begyndte borgmester Niels Viggo Lynghøj sin tale ved indvielsen, “Oddesund er velegnet til alle former for friluftsliv, vandring, fuglekigning og oplevelser ved, på og i vandet, sejlads, vindsurfing og dykning. Også områdets historie og kultur er interessant.”

“Nu kan besøgende gå op i 12½ meters højde og se ud over dette fantastiske område i 360 graders udsyn,” sagde borgmesteren.

Struer Nyheder Oddesundtårnet
Foto: Erik Wishoff

Tårnet formidler områdets geologi, natur, historie og kultur på væggene, når man som besøgende bevæger sig op af trappen. Plancher, små udstillinger og videofortællinger, bl.a. film, som lokale dykkere har optaget, giver information om Oddesundområdet.

Vejret kan besøgende også følge. Det vejrkort, som brovagten følger, kan også ses på en skærm i tårnet.

I det naturlandskab, Oddesund er, er der også menneskelige aftryk, såsom den gamle færgehavn, bunkerne og ikke mindst broen, slog borgmester Niels Viggo Lynghøj fast i talen.

Forløbet

Grundlaget for Oddesundtårnet kom med helhedsplanen for området fra 2013. Helhedsplanen beskriver en række potentialer for området. Det er f.eks, brobyggerhusene på Oddesund syd, Grisetå Odde fyr, Oddesundbroen og det unikke vandmiljø for bl.a.dykning.

Men starten på tårnet sker allerede i 2011, hvor beboerforeningen i Oddesund henvente sig til kommunen for at sparring omkring udviklingen af Oddesund Nord. Frem mod 2013 og helhedsplanen var der en udvikling mellem lokale aktører og kommunen.

I 2014 købte Struer Kommune så Garnhuset i Oddesund, som et formidlingssted for historisk fiskeri ved Oddesund. I 2015 beslutter kommunen så, at Oddesundtårnet skal være det første projekt af helhedsplanen, der realiseres.

I 2017 er finasieringen på plads og selve projekteringen går i gang og forskellige formidlere går igang med at samle den viden, tårnet skal formidle,

Første spadestik blev taget den 14. maj 2018 og byggeriet begyndte og her 7 måneder senere er tårnet åbent for offentligheden.

Oddesundtårnet er blevet et vartegn, hvor der er samlet stor faglig viden om natur, mennesker, historie og kultur. Og det er pakket ind i stort håndværk fra smede, der har vist deres kunnen i arbejdet med tårnet.

Lokale aktører og ildsjæle

Alle talerne omtalte de lokale aktører, som var ildsjælene bag projektet. De har været aktive under hele processen, både som inspiratorer og samarbejdspartnere. Det gælder både klubber, foreninger, uddannelsesinstitutioner og enekeltpersoner.

“Vi har fået et stort tilgængeligt, synligt, skulpturelt og smukt nysgerrighedspirrende blikfang,” sagde én af ildsjælene, Lone Børsting, formanden for Oddesund Beboerforening bl.a. i sin tale.

Struer Nyheder Oddesundtårnet Lone Børsting
Lone Børsting, der var overvældet af dagen. (Foto: Erik Børsting)

Lone Børsting har store forventninger til Oddesundtårnet og dets betydning:

“Stedet her vil komme til at betyde, at Oddesund vil få en øget opmærksomhed og betydning. Der vil blive flere muligheder født, og det bliver et løft for den kulturarv, som vi her i Oddesund, kan præsentere brudstykker fra,” udtalte hun efterfølgende.

“Åbningsdagen har været mere overvældende end jeg havde regnet med,” siger Lone Børsting. “Og jeg sige, at der er en fantastisk masse fortællinger blevet samlet på ét sted.”

Lone Børsting slutter:
“Der kører så mange forbi Oddesund hver eneste dag, og det bliver ikke færre. Nu vil både turister og lokale få øjnene op for, at det kan betale sig lige at tage en slapper i Oddesund.”

 

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here