Midtpunktet: Vi gennemfører vores koncerter, støt op om os

Struer Nyheder Kristian Hedegaard Midtpunktet Thyholm
Arkivbillede. Centerleder Kristian Hedegaard, Midtpunktet Thyholm.

Vi gennemfører vores koncerter, sådan lyder det fra Midtpunktet på Thyholm, som har været ramt af Corona-krisen, men nu melder klart ud at de fortsætter og håber på folkets opbakning.

– Vi booker stadig kunstnere ind i Midtpunktet, for vi mener, at det er vi forpligtet til som kulturinstitution i Struer kommune. Men det er da med lidt rystende hånd hver gang kontrakterne underskrives i øjeblikket. For usikkerheden er stor og spørgsmålene mange, fortæller Kristian Hedegaard, Centerchef for Midtpunktet Thyholm.

Man må gerne lave kulturarrangementer op til 500 siddende gæster, derfor flyttes de fleste af Midtpunktets arrangementer til hallen, således de kan overholde retningslinjerne, der blandet andet siger:

  • der bør sikres 1 meters afstand mellem publikum målt fra midten af sædet. Ikke glædende for
    gæster der i forvejen har nær kontakt (familier, kæreste osv.)
  • Der må maksimalt tillades adgang for 1 kunde, besøgende eller deltager pr. 2 m2 gulvareal i
    publikumslokalerne. Dette er eksklusiv personale og optrædende.

– Vi kan sagtens overholde gældende retningslinjer og vi vil glæde os til at tage imod jer til koncerter i
Midtpunktet. Vi skal nok sørge for at I trygt og sikkert kan gå til koncert hos os. Vi glæder os helt vildt til at tage imod de godt 200 som allerede har køb billet til næste koncert med Stig & vennerne den 17. oktober, fortæller Kristian Hedegaard og fortsætter

– Det er nu vi skal holde gang i kulturlivet. En hel branche bløder og det spreder sig som ringe i vandet.
Kunstnerne, bookingbureauer, kulturinstitutioner, madleverandører, øl- og spiritusleverandører og ikke
mindst lyd & lys firmaerne har alle haft ekstreme tab her i 2020, men sammen må vende skuden igen.
Så køb billet til et af vores kommende arrangementer i Midtpunktet. Så støtter du ikke bare os, men også de mange andre lokale firmaer vi arbejder sammen med når vi holder koncert i Midtpunktet.

Det opfordring vil Struer Nyheder lade gå videre. Støt op om kulturlivet.