Gratis busser fra Struer til Dina Thorslunds VM kamp i Horsens.

Struer Nyheder Dina Thorslund
Photo Credit: KGZ Fougstedt

“Interessen har været stor, så nu håber jeg at så mange som muligt fra Struer tager afsted til kampen,” siger Dina Thorslund.

Dina har bokset sine sidste tre VM kampe på hjemmebanen i Struer Energi Park. Men den næste skal altså bokses i Horsens d. 22. juni, hvor hun skal møde australieren April Adams

Det er Dinas promotor Team Sauerland og Dina selv der i samarbejde med Venø Bussen, der arrangerer den gratis transport fra Struer til Forum Horsens den 22. juni.

“Det betyder mega meget, at fansene i Struer får den mulighed,” siger Dina, som har på hjemmebanen i Struer har en mange fans og en stor opbakning. Den for hallen til at runge af publikums taktfaste DINA, DINA, DINA.

 “Med både Horsens og Struer i ryggen kan det ikke blive bedre!”

Billetter og bus

Busserne kører fra Struer kl. 16.30 lørdag den 22. juni og returnerer efter VM-titelforsvaret cirka kl. 23.30. Et sæde på en bus skal bestilles på forhånd, og passagererne skal allerede have købt en billet VM-arrangementet i Forum Horsens.

Tilmeld dig gratis til busturen til ‘Thunder From Down Under’: Dina Thorslund vs April Adams via dette link: http://po.st/StruerBusbillet

Efter tilmelding vil du modtage en bekræftelses-email med yderligere oplysninger, herunder detaljer om afhentningsstedet i Struer.

Billetter til ‘Thunder From Down Under’: Dina Thorslund vs April Adams, WBO Female World Super Bantamweight Championship fås online på www.ticketmaster.dk eller ved at ringe til (+45) 70 15 65 65.