Der er en god stemning i Galleri Torvegade 1. I baggrunden ses akvareller af Kirsten Yde

 

Grafiske tryk af Lis Møller Jensen

Der var en skøn stemning i Galleri Torvegade 1 fredag aften, da 12 lokale kunstnere bød et væld af struerboere i alle aldre velkomne til fernisering, hvor kunstværker i forskellige stilarter og udtryksformer blev præsenteret.

 

Eventyrlige og humoristiske billeder af Birgit Sørensen

 

Galleriet er hyggeligt indrettet i mange mindre rum, hvor sammensætningen af kunstnere er nøje gennemtænkt på en sådan måde, at billeder og skulpturer indgår i en harmonisk sammenhæng med hinanden

Her ses blandt andet akrylmalerier, akvareller, skulpturer, glaskunst og grafiske tryk.

 

Stenskulptur af søpindsvin. I baggrunden akvareller af Ulla Brosbøl

 

Kunstnerne Kirsten Yde, Lis Møller Jensen, Anna Grethe Bundgaard og Steen Andersen

 

Malerier af Anna Grethe Bundgaard

Her er så meget plads og meget forskelligt kunst at fordybe sig i, at tankerne henledes til at befinde sig på et kunstmuseum fuld af liv. Der kan bruges mange timer på at fordybe sig i de forskellige detaljer, som dukker op i værkerne, når de studeres.

 

Karin Kristensen fortæller om sine kunstværker

Kunstnere fortalte interesserede besøgende om deres arbejde, både det tekniske arbejde og historierne bag inspirationen til billederne.

De 12 lokale kunstnere er de primære udstillere i Galleri Torvegade 1. Planen er, at der en gang imellem skal være plads til en gæsteudstiller i et af lokalerne, når en af de 12 lokale kunstnere låner deres værker ud andre steder. På denne måde, vil der med jævne mellerum være noget nyt kunst at vise frem.

Galleri Torvegade 1 byder både på en fortryllende, inspirerende oplevelse og emner til ønskelisten i alle prisklasser.

Akvarel af Kirsten Yde
Malerier af Niels Steen Sørensen