Fernisering i Galleri Torvegade 1 med besøg af Kunstpartiet

Besøgende bliver budt ind i Kunstbulancen (foto: T. A. Wollenberg).

Galleri Torvegade 1 holdt fernisering i dag, hvor Kunstpartiet rykkede ud i kunstbulancen. Besøgende kunne få akut kunsthjælp af kyndige kunstnere i kunstbulancen og efterfølgende få en spændende oplevelse i galleriet.

Kunstneren Britt Fage foran nogle af sine malerier i Galleri Torvegade 1 (foto: T. A. Wollenberg)

Ferniseringen i Galleri Torvegade 1 bød på smukke nye billeder og skulpturer fra de faste lokale kunstnere. Britt Fage er fast kunstner i galleriet og viser denne gang mange flotte billeder af aber.

Jytte Hesselund foran nogle af sine malerier, som er udstillet i Galleri Torvegade 1 (foto: T. A. Wollenberg).

Ny kunstner på stedet er Jytte Hessellund. Jytte Hessellund har tidligere udstillet mange forskellige steder blandt andet på Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet, Bovbjerg Fyr og i Rundetårn.

Lis Møller Jensen foran et af sine naturpoesi Malerier (foto: T. A. Wollenberg).

Lis Møller Jensen er kendt for sine grafiske tryk. Denne gang udstiller hun flere af sine malerier. Her har hun zoomet ind på et naturmotiv, som hun giver et smukt udtryk. Det er naturpoesi.

Malerier af Anna Grethe Bundgaard (foto: T. A. Wollenberg).
Formanden for Kunstpartiet Giuseppe Bonifati inviterede forbipasserende indenfor i Kunstbulancen (foto: T. A. Wollenberg).

Udenfor Galleri Torvegade var Kunstpartiets kunstbulance parkeret. Kunstbulancen rykker ud i tilfælde af akutte kunstnødsituationer. Her bød Giuseppe Bonafati og Linda Sugataghy forbipasserende og ferniseringens gæster indenfor til en interagerende kunstnerisk oplevelse i kunstbulancen.

Giuseppe Bonifati sammen med Charles Andersen, som fik akut kunsthjælp i kunstbulancen (foto: T. A. Wollenberg).

I kunstbulancen blev besøgende introduceret til Kunstpartiet. Der blev både underskrevet vigtige aftaler med bind for øjnene og uddelt medaljer.

Kunstpartiet underholdt med sang i området omkring Galleri Torvegade 1 (foto: T. A. Wollenberg).

Kunstpartiet fra Odin Teateret bød på god kunstnerisk energi i området omkring Galleri Torvegade 1 med sang og opfordringer til at besøge kunstbulancen.

Kunstpartiet sammen med Bjarne Sørensen (foto: T. A. Wollenberg).

Det er en god oplevelse at komme i Galleri Torvegade 1. Har du lyst til at kigge forbi en dag, kan du læse mere om galleriet og åbningstiderne her:

https://www.facebook.com/Galleri-Torvegade-1-337746920090144/
“Godmorgen Hane” af Birgit Sørensen, Galleri Torvegade 1 (foto: T. A. Wollenberg).